KHRs ledelse

”Vi fejrer også 75 år som en uafhængig partnerejet tegnestue. Det giver os en arkitektonisk frihed, som vi sætter meget højt."

Gunnar Krohn, Eigil Hartvig Rasmussen og Knud Holscher, der blev en del af tegnestuens ledelse i 60’erne, var visionære arkitekter inspireret af internationale strømninger. De var med til at skabe et nybrud i dansk arkitektur og forme efterkrigstidens velfærdsarkitektur. Et modulært byggesystem blev konceptet i flere af de markante projekter, som stadig i dag står som vellykket, funktionel arkitektur; Hvidovre Hospital, Rødovre Centrum og ikke mindst Odense Universitet, hvis strukturelle udtryk og detaljeringsgrad satte nye standarder for tidens arkitektur. 

Nuuk skole visualisering

"Man kan sige, at det internationale udsyn er en rød tråd, der løber videre i vores aktuelle strategi. Vi har i vores relativt nye partnerkreds et strategisk fokus på Tyskland, Norge og Grønland, som allerede viser tydelige resultater."

Kirsebærhaven i Tårnby

Velfærdsarkitektur og nye forretningsområder 

"Ligesom tidligere skaber vi i dag velfærdsarkitektur, når vi bygger skoler, sygehuse og svømmehaller. Samtidig har vi i den seneste tid udvidet vores forretning med både et større fokus på boligbyggeri og en afdeling for bygherrerådgivning, netop fordi vores lange erfaring i branchen giver et rigtig godt afsæt for en helhedsorienteret rådgivning.
For at understøtte vores fokus på internationale markeder og arbejdet med både nye og gamle forretningsområder har vi i anledningen af jubilæet lanceret en ny hjemmeside på tre sprog.”