LCA-beregninger bliver et krav for alt nybyggeri, der startes op efter 1. januar 2023. Byggerier over 1000 m2 skal desuden leve op til en grænseværdi på 12 kg CO2-ækvivalenter per kvadratmeter per år.
De tekniske krav kan oplagt kombineres med et større fokus på at forbedre bygningers levetid og miljøpåvirkning via god og socialt bæredygtig arkitektur, lyder det fra KHR Architecture.
Livscyklusvurderinger obligatoriske fra januar 2023
LCA-beregninger har siden 2020 været en del af den frivillige bæredygtighedsklasse og fra 2023 bliver de obligatoriske for alle byggerier. En LCA eller livscyklusanalyse anskuer byggeriet i alle dets faser og over tid for derudfra at opgøre CO2-aftrykket per kvadratmeter per år samt miljøpåvirkning og ressourceforbrug.
”Jeg synes det er rigtig positivt, at vi som en branche, der står for cirka en tredjedel af det danske CO2-aftryk via LCA bliver tvunget til at træffe mere bæredygtige valg eller som minimum bliver mere bevidste om, hvordan vores valg påvirker CO2-regnestykket,” siger Janina Zerbe, der som kreativ direktør i KHR Architecture er ansvarlig for tegnestuens bæredygtighedsindsats
LCA-krav og LCA-beregninger
Mens mindre byggerier med LCA-kravene i 2023 ikke har nogen grænseværdi for CO2-udledning, må byggerier over 1000 m2 højst udlede 12 kg CO2- ækv/m2 /år. Den grænseværdi sættes i 2025 yderligere ned og at bliver gældende også for mindre byggerier.
Frontløbere kan allerede fra 2023 forpligte sig til den frivillige CO2-klasse med en max-udledning på under 8 kg CO2-ækv/m2 /år.
Perioden man baserer en livscyklusanalyse på, kaldet betragtningsperioden, er for byggerier som skoler og boliger 100 år, og det betyder, at langtidsholdbare materialer og løsninger vil belaste LCA-regnskabet mindre også selvom C02-aftrykket nu og her er højere. Bolig- og Planstyrelsen har lanceret et gratis værktøj, LCAbyg, der gør det overskueligt med at opgøre et byggeris ressourceforbrug og miljøprofil.
LCA bør ikke stå alene
LCA indberegner alle faser i et byggeri: Lige fra råvarer, materialer og transport, over byggeproces og driftsfase til nedrivning og eventuel genanvendelse. Det er med andre ord et komplekst regnestykke, der stiller store krav til leverandører og samarbejdspartnere.
”LCA-kravet er med til at synliggøre, hvilke valg der giver mening i et helhedsperspektiv og med en lang tidshorisont. Det er vi rigtig glade for her hos KHR, hvor vi altid har haft fokus på at skabe langtidsholdbar arkitektur. Der er store menneskelige, miljømæssige og økonomiske omkostninger ved det kortsigtede byggeri, som desværre stadig bliver opført mange stedet, og jeg håber, at LCA-kravet vil bevæge markedet i retning af mere langsigtede prioriteringer,” siger Janina Zerbe.
”Når det er sagt, er der stadig et stort udviklingspotentiale i også at se på de menneskelige aspekters indflydelse på bygningers miljøpåvirkning og levetid. Det tager LCA som udgangspunkt ikke højde for. Lige nu er der mange blinde vinkler i forhold til den sociale bæredygtighed, og hvordan vi kan sikre en lang levetid gennem bygningens brug og funktionalitet. Derfor arbejder vi, for eksempel, med at kombinere LCA med andre metoder, som eksempelvis POE (post occupancy evaluation), for at supplere den mere tekniske viden med indsigt fra et menneskeligt perspektiv”, tilføjer postdoc Cameline Bolbroe.
KHR arbejder aktuelt med at styrke sine processer og ydelser inden for bæredygtighed og en række medarbejdere har været på LCA-kursus for at være godt forberedt til at imødekomme de nye krav om livscyklusanalyser.
