Hvordan skaber man et godt indeklima og dermed et godt læringsmiljø på skoler? KHR Architectures forskningsenhed har bidraget til ny udgivelse fra Realdania.
Bedre indeklima på skoler i Danmark
Realdania har samlet 30 forskningsbaserede eksempler, der giver konkret inspiration til at arbejde med indeklimaet på skoleområdet, hvor mange gamle skolebygninger ikke lever op til nutidens standarder for gode fysiske rammer for læring.
Eksempelsamlingen er del af en større Realdania-kampagne med titlen ”Skolernes indeklima”, der skal give inspiration og konkrete værktøjer til at forbedre indeklimaet på især de mange skoler af ældre dato, hvor det gode læringsmiljø udfordres af dårlig akustik og støj, for højt CO2-niveau, forkerte temperaturer eller dårlige lysforhold. Interesserede kan få et decideret idékatalog, der kan bruges i det strategiske arbejde med at skabe bedre indeklima og læringsmiljøer på skolerne.
Læs artiklen på side 78-79 i Realdanias eksempelsamling.
Adaptivt LED-lys optimerer læring og energiforbrug
KHRs forskningsleder, Kjell Yngve, har bidraget med en artikel, der belyser hvordan brugen af adaptivt LED-lys kan forbedre læringsmiljøet samtidig med, at der spares energi. Forskningen er baseret på brugerundersøgelser på Tilsted og Hanstholm skole i Thisted Kommune og viser blandt andet, at brugerinvolvering er afgørende for at opnå en effekt af installeringen af moderne LED-belysning. Hent hele forskningsrapporten her.