En ny skole i Nuuk skyder i vejret og vores bygherre, Nuuk City Development, har sendt en drone hen over byggeplads, hvor konturerne af den store nye skole er ved at tegne sig.
Atuarfik Inussuk kommer til at huse 1200 elever, som kommer til at bestå af 7 enkeltstående huse i et gennemtænkt flow.
Lige nu bliver der arbejdet igennem for at nå så langt som muligt inden vinteren sætter ind. Totalentreprenør Ístak arbejder hårdt på at få sat vinduer i og få lagt trapezplader på de to huse, så man kan gå i varmen og sætte vægge op, mens vinteren raser udenfor.
Nuuk skole på sletten bliver en stor skole brudt op i enkelte bygninger, der på den måde danner en tryg ramme for barnet på hvert enkelt alderstrin.