Den norske dokumentarserie Barnesykehuset vender tilbage med en ny sæson fra Glasblokkene i Bergen. Første sæson blev en stor seersucces, og nu fortsætter serien med nye fortællinger fra livet på børne- og ungehospitalet. For KHR giver serien samtidig et særligt indblik i vores arkitektur i brug. Kameraet følger børn, familier og medarbejdere gennem hospitalets rum og viser, hvordan dagslys, udsyn, natur og plads til hverdagslivet bliver en del af dagligdagen på Glasblokkene.