Børne- og ungesygehuset i Bergen er kommet gennem nåleøjet og er som ét ud af tre projekter nomineret til European Healthcare Design Awards 2024 i kategorien Healthcare Design over 25.000 kvm. Den 16. maj får vi mulighed for at præsentere projektet live for juryen. Vinderne vil blive annonceret på European Healthcare Design Congress den 11. juni i London. KHR Architecture har sammen med PKA Arkitekter, Henning Larsen i Trondheim og schønherr stået for design og planlægning af både første og anden fase af hospitalet.
