På arkitektskolen var det ikke formen på bygningen, der interesserede Elisabeth Jeppesen. Det var alt det uden om arkitekturen. Erfaring fra de tidlige projektstadier er Elisabeths stærkeste kort i jobbet som leder af KHR Byplan, der tilbyder byplanrådgivning, projektudvikling og styring af processer med myndigheder. I dette interview deler hun sin indsigt og motivation for projektudvikling i øjenhøjde i en verden fyldt med krav og muligheder.
Byplanlægning handler om at se projekterne fra flere perspektiver
Vil du kort præsentere dig selv?
Jeg hedder Elisabeth, og jeg er leder af KHR Byplan hos KHR Architecture. Det betyder, at jeg står i spidsen for de ydelser inden for byplanlægning, som vi tilbyder vores kunder. Jeg har opnået min erfaring gennem arbejde både i kommuner og i privat rådgivning, og jeg arbejder primært med strategisk planlægning i de tidlige faser af byudvikling.
Udover det er jeg gift med Jonas, og vi har været sammen i flere år, end vi har været gift, så vi har for længst fejret kobberbryllup som kærester. Vi har to piger, Ida på 8 og Ellen på 4 år, så min fritid går primært med familien. For tre år siden købte vi et lille hus i Valby fra 1917, så der er også en del projekter derhjemme, som jeg bruger tid på.
Hvorfor valgte du en karrierevej som byplanlægger?
Jeg er uddannet arkitekt fra Aarhus Arkitektskole i 2010, men jeg blev hurtigt nysgerrig på alt det, der ligger uden for arkitekturen. Allerede på min kandidatuddannelse havde jeg fokus på den store skala og det strategiske, hvor især menneskers adfærd og bydannelsens historie i samfundets udvikling fangede min interesse. I mine arkitekturprojekter endte jeg altid med at analysere og finde gode argumenter for mine valg. Det gjorde, at jeg ofte havde begrænset tid til selve designprocessen, og det stod klart, at min interesse lå på det strategiske niveau. I mine første 7 år af arbejdslivet arbejdede jeg for kommuner, og de seneste 5 år har jeg arbejdet på tegnestuer, i en fond, ingeniørhuse og nu her hos KHR Architecture.
Kan du forklare nærmere, hvad du laver som byplanekspert?
Byplanlægning handler om at kunne tolke og administrere de love, der gælder i planlægningens tidlige faser. I hovedstadsområdet har vi for eksempel Fingerplanen, der regulerer byvækst, grønne områder og infrastruktur. Derudover skal man forholde sig til miljølovgivning, vejlovgivning, naturfredninger osv.
Hos KHR Architecture rådgiver jeg bygherrerne i deres projekter primært i de indledende faser i projektudviklingen. Jeg rådgiver om processen i dialogen med kommunen om rammer og bindinger. Mine erfaringer viser, at selvom lovgivningen synes at være en fast størrelse, så tolkes og administreres den forskelligt fra sted til sted. Her bruger jeg min erfaring fra kommunerne til at vejlede om projektets muligheder. Det handler om at få de rigtige administrative og politiske godkendelser og tilkendegivelser gennem processen. Mit mantra er, at man sparer både tid og penge på projekterne, hvis man får taget de rigtige beslutninger på oplyste grundlag fra starten.
Hvad motiverer dig mest i dit arbejde som byplanekspert?
Jeg prøver at forstå de politiske og strategiske beslutninger og sammenhænge i forhold til samfundets udvikling, da det har stor indflydelse på den fysiske planlægning og vores hverdag. Der er altid nye tendenser i samfundet, og de sker hurtigere og oftere. Dermed er der altid noget nyt at være nysgerrig på.
I selve projekthåndteringen og dialogen med bygherrerne er det motiverende for mig at kunne dele ud af min viden og se, at det gør en forskel for bygherren. Det samme gælder i forhold til at sikre en god dialog, så der skabes tillid og konsensus mellem parterne. Det er et meget dynamisk fag, hvor man løbende lærer nyt, samtidig med at man støder på hinanden i nye sammenhænge og med nye projekter.
Er der et projekt eller delprojekt, som du er særligt stolt af at have bidraget til?
Der er to. Mit skifte fra det offentlige til det private skete gennem fonden Dansk Byplanlaboratorium, som manglede en projektleder til at facilitere en debat om Fingerplanen. Fordi min interesse lå på det strategiske niveau, sagde jeg ja, og jeg var med til at skabe et debathæfte sammen med forskellige aktører inden for planlægningsverdenen, som havde en stemme i samfundet. Vi lavede en lille film, hvor Connie Hedegaard og Bente Klarlund udtalte sig, og vi sluttede projektet med en stor konference, hvor en række eksperter holdt oplæg. Jeg synes, at det var utroligt spændende at sætte statens planlægning, Fingerplan 2019 til debat.
Et andet stort projekt, som har givet mig meget læring og som jeg er stolt af er Gartnerhaven, som jeg har været projektleder på lige fra helhedsplan til vedtaget lokalplan.
Hvordan samarbejder du med andre fagfolk for at skabe helhedsorienterede løsninger?
Jeg forsøger altid at dyrke et godt samarbejde og gode relationer, da det er afgørende for et godt resultat. Fordi jeg kender til planprocessens faldgruber og krav fra andre faggrupper, fungerer jeg ofte som blæksprutten, der kan få tingene til at falde på plads ved at tale med fagfolkene og forstå deres områder. På den private side skal bygherrer håndtere mange forskellige faggrupper, og her er det en fordel, at jeg har kendskab til feltet og har samarbejdet med mange udviklere, bygherrer, kommuner og fagpersoner gennem årene.
Hvordan ser fremtiden for byplanlægning ud, og hvad kunne du godt tænke dig at arbejde med fremover?
Planlægning og udvikling af vores byer, er blevet mere kompleks i takt med, at verden er blevet mere åben og forandringer sker i et højere tempo. Politiske dagsordener ændrer sig hurtigt, hvilket afspejles i øgede krav fra kommunerne, som man som udvikler skal forholde sig til. Jeg har en idé om at skabe flere synergier mellem bæredygtighed og byplanlægning. Der er specifikke krav til bæredygtighed i byggeriet, og der er derfor stor efterspørgsel efter at kunne implementere bæredygtighedstiltag i den indledende planlægningsfase med f.eks. målrettede retningslinjer i kommuneplanen og politiske mål i strategier. Det er dog vigtigt at tænke bygbarhed og markedets realiteter og hensyn ind i disse tiltag. Vores bygherrer står med realiseringen af konkrete projekter inden for den planlægning, der bliver besluttet.
Jeg har også en interesse i vores kulturarv og bevaring af bygninger, så jeg kunne godt tænke mig at arbejde mere med bæredygtighed og bevaring ved at udnytte den viden, kommunerne har om bygningsværdier og kulturmiljøer og synliggøre transformationsmuligheder for bygherre.
Har du et godt råd til kommende byplanlæggere?
Det er vigtigt at have styr på lovgivningen og være åben, da lovgivningen tolkes og administreres forskelligt. Derfor skal man heller ikke nødvendigvis acceptere det første svar og vende tilbage til bygherren med en melding om, at noget ikke kan lade sig gøre. Man skal turde være kritisk, åben og løsningsorienteret ved at stille de rigtige spørgsmål. Det kan man, hvis man har styr på lovgivningen og opnår den rette erfaring med tiden. Hvis man som ung byplanlægger mangler erfaring, men har masser af gå-på-mod, kan jeg anbefale at se på afgørelser i Klagenævnet, læse vejledninger til lovgivning og tage kurser, hvor man bliver klogere og møder andre byplannørder. Den bedste læringsplads inden for byplanlægning er at sidde i maskinrummet hos kommunens planafdeling.
Har du et godt råd til en bygherre eller udvikler, der gerne vil sætte et nyt projekt i søen?
Brug gerne mere tid end du tror på den indledende planlægning. Undersøg grundigt hvilke rammer og bindinger, der regulerer dit projektområde, også det som ligger under jorden og uden for området. En overset forsyningsledning eller fredsskovlinje kan ændre dit projekts arealdisponeringer radikalt. En planscreening, stedsanalyse og et mulighedsstudie er en god start til at tage en konstruktiv dialog med myndighederne og indlede et godt samarbejde. Det giver et godt afsæt til lokalplanprocessen og i sidste ende realiseringen af dit projekt.
Tak til Dronerune for dronefoto.
