Übersicht

Hvordan finder man sin bil i en grå betonverden? I samarbejde med By & Havn har KHR udviklet et wayfindingkoncept, der gør det lettere at finde vej i en række af Københavns p-huse, hvor det før var svært at finde vej. Konceptet skaber overskuelighed og genkendelighed på tværs af anlæggene – samtidig med, at det tilpasses det enkelte p-hus’ arkitektur og brugsmønstre. Med enkle virkemidler som farver, piktogrammer og megagrafik understøttes både funktion og æstetik i hverdagen for tusindvis af brugere.

Fakten
Stadt
Kopenhagen
Land
Dänemark
Bauherr
By & Havn
Bereich
8 parkeringshuse

Et legende twist

P-huset ved Kaj Fiskers Plads ligger under Ørestad Schule, og er derfor også tiltænkt cykelparkering for elever og lærer.

De små cykelikoner viser cyklisterne vej samtidig med, at de understøtter skolen legende miljø. Et fint eksempel på, hvordan det overordnede wayfinding-koncept med små tilpasninger bliver skræddersyet til stedet.

"Når orienteringen føles intuitiv og ubesværet, er wayfindingen lykkedes."

Kirsten Vittrup Bernild, Grafisk designer

Brugeroplevelsen starter udenfor

Det kræver en analyse af byrum og tilfartsveje for at placere infostandere og udendørs skiltning dér, hvor de potentielle brugere har mest gavn af det. Naturligvis skal designet også forholde sig til omgivelserne, så det ikke bliver et irritationsmoment, som udsættes for hærværk.

Smart, digital skiltning sikrer, at ingen kører forgæves.

Megagrafik - ikke til at overse

Når man arbejder med wayfinding, opdager man hurtigt, hvor meget der kan overses – især i et miljø, hvor mange brugere er på farten i bil. Her er megagrafik et effektivt greb: Det kan ses i bevægelse og opfattes hurtigt.

Grafik på døre er særligt smart, fordi brugeren naturligt sætter farten ned – og samtidig undgår man at forstyrre arkitekturen med ekstra skilte og installationer. Visuel tydelighed uden visuel støj.

Fra koncept til skalérbar løsning

Wayfindingstrategien udviklet til Kronløbsøens P-kælder viste sig robust og fleksibel nok til at danne grundlag for en hel serie af By & Havns p-huse i København. Til dato har KHR Architectures wayfinding-specialister udrullet wayfinding-designet på 8 af hovedstadens p-hus og -anlæg. Konceptet giver brugerne et mere intuitivt og overskueligt flow og bygger på klare principper for synlighed, genkendelighed og ro i det visuelle udtryk.

Selvom de overordnede greb – som megagrafik, piktogrammer og tydelige etagemarkeringer – går igen, tilpasses løsningerne hver enkelt bygnings arkitektur og tekniske forhold. Det sikrer, at det fælles system både fungerer på tværs og understøtter den enkelte parkeringsstruktur.

Erkunden Sie

KHR Architecture hat Udviklingsselskabet By & Havn zu einem besseren Nutzererlebnis in der Tiefgarage von Kronløbsøen verholfen. Die Tiefgarage kann...

Das Wegweiserkonzept des Haukeland Kinderkrankenhauses ist ein Beispiel dafür, wie gute Architektur komplexe Gebäude leicht verständlich machen kann...

KHR Architecture har udviklet en wayfindingstrategi for en række af By & Havns p-huse i København med fokus...