{"id":22858,"date":"2026-11-02T13:04:25","date_gmt":"2026-11-02T12:04:25","guid":{"rendered":"https:\/\/khr.dk\/?p=22858"},"modified":"2026-11-02T13:52:07","modified_gmt":"2026-11-02T12:52:07","slug":"wie-schafft-man-eine-gute-schule-janina-zerbe-uber-die-bedeutung-der-architektur","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/khr.dk\/de\/hvordan-skaber-man-en-god-skole-janina-zerbe-om-arkitekturens-betydning\/","title":{"rendered":"Wie schafft man eine gute Schule? Janina Zerbe \u00fcber die Bedeutung der Architektur f\u00fcr das Lernen und das Wohlbefinden"},"content":{"rendered":"\n

Hvad kendetegner god skolearkitektur?<\/h3>\n\n\n\n

God skolearkitektur skal inspirere b\u00f8rn og voksne og give dem lyst til at l\u00e6re og udforske. Den skal skabe plads til leg, l\u00e6ring og bev\u00e6gelse og underst\u00f8tte et godt l\u00e6ringsmilj\u00f8, hvor b\u00f8rnene trives, og de voksne har en god arbejdsplads.<\/p>\n\n\n\n

Tryghed er helt grundl\u00e6ggende. Man kan ikke l\u00e6re, hvis man ikke har det godt, b\u00e5de psykisk og fysisk. Derfor arbejder vi b\u00e5de med de rumlige forhold og med dagslys, akustik og materialer. Hvis akustikken er d\u00e5rlig, bliver man stresset, og det er sv\u00e6rt at koncentrere sig eller arbejde sammen. Og hvis der ikke er tilstr\u00e6kkeligt dagslys, bliver man tr\u00e6t i hovedet. Et rum kan v\u00e6re nok s\u00e5 smukt, men hvis de grundl\u00e6ggende forhold ikke fungerer, har man ikke skabt et godt l\u00e6ringsmilj\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

Jeg synes ogs\u00e5, det er vigtigt, at skoler har en hjemlig og venlig atmosf\u00e6re. De skal ikke f\u00f8les for institutionelle, for det er helt afg\u00f8rende, at b\u00f8rnene har lyst til at v\u00e6re i skolen. Samtidig skal der v\u00e6re rum, som inspirerer, giver plads til fantasi, f\u00e6llesskab og nye m\u00e5der at l\u00e6re p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan indretter man en skole, s\u00e5 der er plads til b\u00e5de f\u00e6llesskab og fordybelse?<\/h3>\n\n\n\n

En skole skal have forskellige typer l\u00e6ringsrum, fordi b\u00f8rn l\u00e6rer p\u00e5 forskellige m\u00e5der og har forskellige behov. I skolen arbejder man grundl\u00e6ggende med tre former for l\u00e6ring: den teoretiske fordybelse, det praktiske arbejde og det sociale. Det interessante opst\u00e5r, n\u00e5r de overlapper hinanden.<\/p>\n\n\n\n

Undervisningen bev\u00e6ger sig i dag mellem forskellige arbejdsformer. Man skifter mellem at koncentrere sig alene, arbejde i grupper og v\u00e6re en del af et st\u00f8rre f\u00e6llesskab. Det skal arkitekturen kunne underst\u00f8tte.<\/p>\n\n\n\n

Vi arbejder ofte med et stort, samlende rum med arkitektonisk overskud, hvor lys, udsyn og rumlighed skaber en ramme for f\u00e6llesskab og kreativitet. Et sted, hvor der gerne m\u00e5 v\u00e6re lidt wow-effekt.<\/p>\n\n\n

\n
\"Samlingstrappe<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

I kanten af de store sociale rum kan man s\u00e5 skabe mindre nicher til gruppearbejde og fordybelse, som gradvist leder over i klasselokalerne. P\u00e5 den m\u00e5de f\u00e5r man en naturlig overgang mellem det f\u00e6lles og det mere private.<\/p>\n\n\n\n

Behovene \u00e6ndrer sig ogs\u00e5 med alderen. De mindste b\u00f8rn har s\u00e6rligt brug for trygge, overskuelige og mere intime rammer, hvor de kan f\u00f8le sig hjemme. N\u00e5r b\u00f8rnene bliver \u00e6ldre, f\u00e5r det sociale samspil en anden betydning og form. Teenagere vil gerne kunne se og blive set, men har samtidig brug for steder, hvor de kan sidde lidt beskyttet, m\u00e5ske med ryggen mod en v\u00e6g, og betragte det, der foreg\u00e5r. Arkitekturen skal kunne rumme de forskellige behov.<\/p>\n\n\n\n

Hvilken betydning har skolen for byen og lokalomr\u00e5det?<\/h3>\n\n\n\n

En skole er ikke kun en bygning til undervisning. Den er ogs\u00e5 et vigtigt samlingssted i byen eller lokalomr\u00e5det, og derfor har skolearkitekturen betydning langt ud over skolens egne brugere.<\/p>\n\n\n\n

Jeg synes, det er vigtigt at t\u00e6nke over, hvad skolen giver tilbage til sine omgivelser, og hvordan den kan blive en aktiv del af byen. Er det en skole, man har lyst til at g\u00e5 hen til og tr\u00e6de ind i om morgenen \u2013 og m\u00e5ske komme tilbage til for at dyrke gymnastik om aftenen?<\/p>\n\n\n\n

Skolen er jo ogs\u00e5 en bygning, der p\u00e5 mange m\u00e5der symboliserer vores f\u00e6lles fremtid. Det er her, b\u00f8rnene l\u00e6rer og udvikler sig. Derfor synes jeg, det er vigtigt, at vi giver skolearkitekturen <\/a>den opm\u00e6rksomhed, den fortjener.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan v\u00e6lger man materialer og inventar til en skole, der skal holde i mange \u00e5r?<\/h3>\n\n\n\n

Materialer og inventar har stor betydning for b\u00e5de l\u00e6ringsmilj\u00f8et og skolens levetid. Jeg g\u00e5r meget op i at bruge taktile, naturlige materialer og farver, der skaber en varm atmosf\u00e6re. Samtidig skal materialerne kunne holde til et enormt slid, for det er der p\u00e5 skoler.<\/p>\n\n\n\n

Vi bruger eksempelvis gerne tr\u00e6 og r\u00e5 beton, fordi det er materialer, der kan \u00e6ldes p\u00e6nt. P\u00e5 Hans Lynge skole<\/a> i Nuuk, som er omkring 15 \u00e5r gammel, st\u00e5r bygningen stadig utrolig flot. Der er tegnet og skrevet sm\u00e5 k\u00e6rlighedsdigte p\u00e5 betonv\u00e6ggene, men det g\u00f8r egentlig ikke noget. Det er en del af bygningens liv. Havde det v\u00e6ret hvide, malede v\u00e6gge, skulle de sandsynligvis have v\u00e6ret malet mange gange.<\/p>\n\n\n

\n
\"Atuarfik<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Jeg synes ogs\u00e5, der ligger noget l\u00e6ring i materialernes \u00e6rlighed. Hvis noget skal ligne tr\u00e6, skal det helst v\u00e6re rigtigt tr\u00e6. B\u00f8rn skal kunne m\u00e6rke, hvordan materialer faktisk f\u00f8les. Det er ogs\u00e5 en del af det, de skal l\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n

Inventaret er ogs\u00e5 utrolig vigtigt. Vi har stor erfaring med at udvikle s\u00e6rlige m\u00f8bler og arbejdsnicher sammen med b\u00f8rn og l\u00e6rere, s\u00e5 de passer til undervisningen og bliver en integreret del af arkitekturen.<\/p>\n\n\n\n

Det kan v\u00e6re fristende at v\u00e6lge l\u00f8se, fleksible m\u00f8bler til det hele, men nogle gange fungerer en gennemt\u00e6nkt, fast l\u00f8sning bedre. Den kan samtidig indarbejde akustisk regulering og sagtens bruges af forskellige aldersgrupper over tid.<\/p>\n\n\n\n

Hvordan kan wayfinding skabe identitet og underst\u00f8tte l\u00e6ring p\u00e5 en skole?<\/h3>\n\n\n\n

Wayfinding p\u00e5 en skole handler faktisk ikke kun om at finde vej. Elever og l\u00e6rere l\u00e6rer hurtigt bygningen at kende. Men wayfinding <\/a>kan ogs\u00e5 skabe identitet, inklusion og kunstnerisk udsmykning.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 Atuarfik Inussuk i Nuuk<\/a> har vi arbejdet med farver og motiver fra den gr\u00f8nlandske natur. Skolen er opdelt i mindre huse, som hver har deres egen farve og identitet med eksempelvis landdyr, havdyr eller fugle.<\/p>\n\n\n\n

Motiverne g\u00e5r igen b\u00e5de udenp\u00e5 og inde i bygningen. P\u00e5 facaden kan man eksempelvis se en r\u00e6v ved et vindue, og n\u00e5r man kommer ind, finder man den samme r\u00e6v p\u00e5 d\u00f8ren til klasselokalet.<\/p>\n\n\n

\n
\"transparent<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

P\u00e5 den m\u00e5de kan b\u00f8rnene genkende deres eget sted, ogs\u00e5 uden at kunne l\u00e6se. Det er en intuitiv m\u00e5de at finde rundt p\u00e5, som samtidig inkluderer b\u00f8rn med forskellige sproglige foruds\u00e6tninger.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 bliver det legende og en del af arkitekturen frem for bare skilte, man s\u00e6tter op bagefter.<\/p>\n\n\n\n

Hvad er det ved dansk skolearkitektur, som v\u00e6kker interesse i Tyskland?<\/h3>\n\n\n\n

Det tyske skolesystem er anderledes end det danske og traditionelt mere pr\u00e6get af faste klasselokaler og undervisningsformer.<\/p>\n\n\n\n

I Danmark begyndte vi for mange \u00e5r siden at eksperimentere med at l\u00f8sne op for den klassiske skole med en lang gang og klasselokaler p\u00e5 begge sider. Vi har arbejdet med mere varierede l\u00e6ringsmilj\u00f8er, hvor der er plads til forskellige m\u00e5der at l\u00e6re p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Det er noget, man er meget interesseret i i Tyskland. Der er en stor \u00e5benhed over for vores erfaringer med at skabe mere fleksible og differentierede l\u00e6ringsmilj\u00f8er og en mere humanistisk tilgang til l\u00e6ring.<\/p>\n\n\n

\n
\"Am<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Samtidig er der interesse for den skandinaviske tilgang til arkitektur, hvor menneskets trivsel er i centrum. Skolen skal ikke f\u00f8rst og fremmest signalere autoritet. Den skal v\u00e6re et sted, hvor b\u00f8rn f\u00f8ler sig godt tilpas og har gode muligheder for at l\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n

Hvorfor er brugerinddragelse vigtig i skolebyggeri?<\/h3>\n\n\n\n

Brugerinddragelse er afg\u00f8rende for et vellykket skolebyggeri. Det handler ikke kun om at forst\u00e5 l\u00e6rernes, p\u00e6dagogernes og elevernes behov, men ogs\u00e5 om at skabe ejerskab til de l\u00f8sninger, der bliver udviklet.<\/p>\n\n\n\n

Heldigvis er der generelt en god tradition for at inddrage brugerne i skoleprojekter. Hvis de har v\u00e6ret med i processen, ved de, hvorfor bygningen er indrettet, som den er, og hvordan de forskellige l\u00f8sninger er t\u00e6nkt anvendt.<\/p>\n\n\n\n

Vi oplever nogle gange, at den viden g\u00e5r tabt, for eksempel n\u00e5r en ny skoleleder kommer til. S\u00e5 kan man have udviklet nogle rigtig gode l\u00f8sninger, som ikke bliver brugt efter hensigten, fordi ingen l\u00e6ngere kender tankerne bag.<\/p>\n\n\n\n

Jeg kunne godt \u00f8nske mig, at vi blev bedre til at overlevere den viden. Nogle gange ville et par timers gennemgang med en ny skoleledelse g\u00f8re en stor forskel.<\/p>\n\n\n

\n
\"Arkitekturen<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Det g\u00e6lder ogs\u00e5, n\u00e5r behovene \u00e6ndrer sig. M\u00e5ske kommer der en ekstra klasse, eller et lokale skal have en ny funktion. Her kan det v\u00e6re en stor fordel at inddrage nogen, der kender projektet og ved, hvor der er indbygget fleksibilitet i arkitekturen.<\/p>\n\n\n\n

Hvad skal en kommune overveje, f\u00f8r den bygger en ny skole?<\/h3>\n\n\n\n

Jeg vil klart anbefale, at kommuner og andre bygherrer bruger tid og r\u00e5dgivning p\u00e5 de indledende analyser, f\u00f8r de beslutter at bygge nyt. Hvad har man reelt behov for? Hvilke faciliteter har man allerede? Kan man udnytte eksisterende bygninger bedre, bygge til eller transformere i stedet for at bygge helt nyt?<\/p>\n\n\n\n

Vi hj\u00e6lper blandt andet med kapacitetsanalyser, og det kan virkelig betale sig at f\u00e5 de sp\u00f8rgsm\u00e5l afklaret tidligt. Det er dyrt at bygge, s\u00e5 det g\u00e6lder om at bygge det, man faktisk har brug for.<\/p>\n\n\n\n

Det kr\u00e6ver ogs\u00e5, at kommunen f\u00e5r diskuteret de p\u00e6dagogiske og organisatoriske foruds\u00e6tninger. Eksempelvis hvilken rolle specialomr\u00e5det skal spille, og hvordan skolerne skal fungere sammen.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 skal skoleledelse og medarbejdere med fra starten. De skal v\u00e6re aktive medspillere og f\u00f8le ejerskab til projektet.<\/p>\n\n\n\n

Det er meget billigere at f\u00e5 de gode id\u00e9er og afklaringer p\u00e5 plads tidligt end at skulle \u00e6ndre tingene, n\u00e5r projektet f\u00f8rst er langt fremme.<\/p>\n\n\n\n

Er der en s\u00e6rlig arkitektonisk l\u00f8sning, du er ekstra stolt af?<\/h3>\n\n\n\n

Der er mange ting, jeg er glad for i de skoleprojekter, vi har lavet. Men jeg synes faktisk, det er sv\u00e6rt at fremh\u00e6ve \u00e9n enkelt l\u00f8sning, for det er altid sammenh\u00e6ngen og samspillet mellem tingene, der afg\u00f8r, om arkitekturen lykkes.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 vores skoleprojekt i Berlin<\/a> har vi eksempelvis arbejdet med en varm og venlig facade i et ret h\u00e5rdt bymilj\u00f8. Allerede n\u00e5r b\u00f8rnene n\u00e6rmer sig skolen, skal de f\u00f8le sig velkomne. Indenfor m\u00f8der de et lyst og levende g\u00e5rdrum, og fra klasselokalerne er der kig til b\u00e5de det gr\u00f8nne og livet p\u00e5 skolen.<\/p>\n\n\n

\n
\"Skolearkitektur<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

B\u00f8rnene har udtrykt stor stolthed over at de har \u2019f\u00e5et lov til\u2019 at f\u00e5 s\u00e5dan en rar og smuk skole. [Foto ovenfor]<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 Atuarfik Inussuk<\/a> er det blandt andet samspillet mellem de store f\u00e6llesrum, de mindre huse, lyset, farverne og motiverne fra den gr\u00f8nlandske natur, som jeg synes er lykkedes rigtig godt.<\/p>\n\n\n\n

Men det er helheden, der t\u00e6ller. Vi arbejder med skolen i alle skalaer \u2013 fra hvordan den kan give noget tilbage til n\u00e6rmilj\u00f8et og indg\u00e5 som en aktiv del af byen, til de mindste detaljer. Er det en skole, man har lyst til at g\u00e5 hen til og tr\u00e6de ind i om morgenen? Bliver b\u00f8rn og voksne inspireret af rummene til at leve, lege og l\u00e6re? Og hvilke materialer m\u00f8der barnets h\u00e6nder, n\u00e5r det sidder og tager overt\u00f8jet af?<\/p>\n\n\n\n

Det er alle de niveauer, der skal spille sammen. Og det er netop det, jeg synes, er s\u00e5 interessant ved at tegne skoler.<\/p>\n\n\n

\n
\"Ekspert
Kontakt Janina Zerbe<\/a>, hvis du vil vide mere om skolearkitektur.<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Hvordan skaber man skoler, hvor b\u00f8rn trives, l\u00e6rer og f\u00f8ler sig hjemme? Janina Zerbe er arkitekt og partner i KHR Architecture og har mange \u00e5rs erfaring med skolebyggeri i Danmark og internationalt, blandt andet fra Atuarfik Inussuk i Nuuk og Schule Am Breiten Luch i Berlin.
\nVi har talt med Janina om, hvordan arkitektur kan underst\u00f8tte l\u00e6ring, trivsel og f\u00e6llesskab, hvad der skaber langtidsholdbare skoler, og hvad kommuner og andre bygherrer b\u00f8r v\u00e6re opm\u00e6rksomme p\u00e5, n\u00e5r de planl\u00e6gger skolebyggeri.<\/p>","protected":false},"author":4,"featured_media":22861,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"footnotes":""},"categories":[92,91],"tags":[],"class_list":["post-22858","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-khr-projects","category-people"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/khr.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22858","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/khr.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/khr.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/khr.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/users\/4"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/khr.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=22858"}],"version-history":[{"count":20,"href":"https:\/\/khr.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22858\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22890,"href":"https:\/\/khr.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/22858\/revisions\/22890"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/khr.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/media\/22861"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/khr.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=22858"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/khr.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=22858"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/khr.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=22858"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}