{"id":13426,"date":"2021-12-21T14:32:49","date_gmt":"2021-12-21T13:32:49","guid":{"rendered":"https:\/\/khr.dk\/?page_id=13426"},"modified":"2026-10-05T16:05:51","modified_gmt":"2026-10-05T14:05:51","slug":"khrs-geschichte-2","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/khr.dk\/de\/khrs-historie\/","title":{"rendered":"KHR Architektur seit 1946"},"content":{"rendered":"
\n
\n
\"Kopenhagen
Kopenhagen 1946<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Grundl\u00e6ggelsen<\/h3>\n\n\n\n

KHR Architecture blev grundlagt i 1946 af Gunnar Krohn og Eigil Hartvig Rasmussen, der kendte hinanden gennem deres \u00e6gtef\u00e6ller, som ogs\u00e5 var arkitekter. Eigil Hartvig Rasmussen drev sin egen tegnestue, hvor han deltog i konkurrencer og blev pr\u00e6mieret i en r\u00e6kke af dem. Eigil Hartvig Rasmussen var stille, intelligent og analytisk begavet. Et venligt og inkluderende menneske, hvis opm\u00e6rksomme og st\u00e6dige v\u00e6sen b\u00e5de bar frugt, n\u00e5r det drejede sig om arkitektkonkurrencerne, og n\u00e5r det kom til at ans\u00e6tte de rette folk til tegnestuens projekter.<\/p>\n\n\n\n

Den ni \u00e5r yngre Gunnar Krohn var, som Eigil Hartvig Rasmussen, en progressiv og talentfuld arkitekt, der b\u00e5de arbejdede for C.F. M\u00f8ller i Aarhus og vandt et par konkurrencer p\u00e5 egen h\u00e5nd. Det var ogs\u00e5 ham, der indledte d\u00e9t samarbejde, der siden er blevet til KHR Architecture.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan beskrives de to arkitekter i artiklen Zwischen den klickenden Kr\u00e4nen<\/em>, skrevet af arkitekt og forsker Birgitte Louise Hansen i anledning af KHRs 70-\u00e5rs jubil\u00e6um i 2016.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Atlas Maschinenfabrik in Arkitekten - innen<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Krohn & Hartvig Rasmussens f\u00f8rste f\u00e6lles projekt<\/h3>\n\n\n\n

Gunnar Krohn \u00f8nskede at deltage i en skandinavisk arkitektkonkurrence i 1946. Det drejede sig om et anl\u00e6g til maskinfabrikken Atlas, og sammen med Hartvig Rasmussen tegnede og vandt han konkurrencen. Det projekt blev startskuddet for samarbejdet mellem de to arkitekter.<\/p>\n\n\n\n

I 1950 oprettede Krohn & Hartvig Rasmussen en f\u00e6lles tegnestue p\u00e5 K\u00f8bmagergade i K\u00f8benhavn. Gunnar Krohn havde kontor i de fine lyse lokaler ud mod gaden, mens Eigil Hartvig Rasmussen sad i de bagerste lokaler i m\u00f8rket, hvilket sagde en del om de to arkitekters personligheder og roller i firmaet. Krohn var ekstrovert og arbejdede relationelt ud af tegnestuen, hvor den mere introverte Hartvig Rasmussen arbejdede fordybet og ih\u00e6rdigt med projekterne.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Atlas Maschinenfabrik in Arkitekten - innen<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Det \u00e5bne konstruktionsprincip<\/h3>\n\n\n\n

Det blev Gunnar Krohn, der startede projekteringen af Atlas, mens Eigil Hartvig Rasmussen var optaget af opgaver p\u00e5 sin egen tegnestue. Arkitekten Paul Berg blev derfor ansat som medarbejder og tilsynsf\u00f8rende p\u00e5 opgaven.<\/p>\n\n\n\n

I efterkrigstiden var velf\u00e6rdssamfundet i eksplosiv v\u00e6kst, og der var et stort behov for at bygge b\u00e5de boliger, fabrikker, hospitaler og skoler. De store dr\u00f8mme og forventninger til fremtiden pr\u00e6gede ogs\u00e5 tegnestuen.<\/p>\n\n\n\n

Ved Atlas byggeriet udviklede Krohn & Hartvig Rasmussen tanken om det \u00e5bne konstruktionsprincip. Inspireret af det industrielle byggeri i USA var ambitionen at skabe en en-etages bygning med \u00e5bne storrumskonstruktioner, der skabte den n\u00f8dvendige fleksibilitet for flere og simplere udvidelsesmuligheder. Byggesystemet kan beskrives som en leg med klodser, der stables oven p\u00e5 hinanden, og Atlas-fabrikken blev da ogs\u00e5 rejst p\u00e5 kun 10 dage p\u00e5 grund af den simple tektonik.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"K\u00f8benhavns
K\u00f8benhavns Gr\u00f8nttorv<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Unterschrift des Zeichnungsb\u00fcros<\/h3>\n\n\n\n

Det \u00e5bne konstruktionsprincip blev ogs\u00e5, p\u00e5 grund af dets ensartede natur og standardformer, anvendeligt i en r\u00e6kke af Krohn & Hartvig Rasmussens efterf\u00f8lgende erhvervsprojekter, herunder Sagshallen til K\u00f8benhavns Engros Gr\u00f8nttorv designet og opf\u00f8rt i perioden 1951-1958 og regnemaskinefabrikken Contex fra 1952.<\/p>\n\n\n\n

Princippet blev n\u00e6rmest en signatur for tegnestuen, der ogs\u00e5 i 60\u2019erne tegnede R\u00f8dovre Centrum og Magasin Du Nord. Her blev id\u00e9en om de store, fleksible rum udfoldet yderligere, ligesom tegnestuen med design og opf\u00f8relse af Lyngby Storcenter fra start 70\u2019erne dygtiggjorde sig i at tegne k\u00e6mpe strukturer, der kunne fungere p\u00e5 kommercielle pr\u00e6misser.<\/p>\n\n\n\n

Den \u00e5bne konstruktions fra 50\u2019erne har pr\u00e6get tegnestuen lige siden, hvor ogs\u00e5 udvidelsen af Flughafen Billund<\/a> im Jahr 2002 und die Fabrik Fiberline Verbundwerkstoff<\/a>, der stod f\u00e6rdigt i 2008, er bygget som store, s\u00f8jlefrie rum, der giver fuldst\u00e6ndig frihed og fleksibilitet. <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"ehr\"
ehr<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Ein geteiltes Designstudio<\/h3>\n\n\n\n

Igennem 60\u2019erne voksede tegnestuen sig st\u00f8rre, men Gunnar Krohn og Eigil Hartvig Rasmussens ideologiske forskelligheder pr\u00e6gede tegnestuen, der n\u00e6rmest delte sig i to.<\/p>\n\n\n\n

Paul Berg, der havde v\u00e6ret ansat siden Atlas-byggeriet, blev partner efterfulgt af Gunnar Gundersen, Bent Nielsen og John Ryde, der alle havde v\u00e6ret med siden slutningen af 50\u2019erne. Tegnestuen flyttede i samme periode fra K\u00f8bmagergade til lejlighederne i Langebjerg i N\u00e6rum, der havde den fleksibilitet, der var n\u00f8dvendig for at rumme den opdeling i kulturer, der gjorde sig g\u00e6ldende.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
ehr<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Ein neuer Standard f\u00fcr Geb\u00e4ude im Gesundheitswesen<\/h3>\n\n\n\n

I 60\u2019erne markerede tegnestuen sig inden for sundhedsbyggeri, hvor Krohn & Hartvig Rasmussen vandt en \u00e5ben konkurrence i Norge om Bergen Sygehus, der i dag ligger side om side med det B\u00f8rne- og Ungdomssygehus<\/a>, som KHR siden 2006 og frem til i dag har arbejdet p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Efter Bergen Sygehus vandt tegnestuen det nye kommunehospital i Hvidovre, der satte en helt ny standard for hospitalsbyggeri. Eigil Hartvig Rasmussen tegnede et horisontalt hospital, der skilte sig ud fra det klassiske h\u00f8jhusbyggeri. Sengestuer var p\u00e5 anden etage, og behandlingsafsnittet i stuen var \u00e5bnet op mod landskabet, der skabte relationer mellem ude og inde og trak konteksten ind i arkitekturen. D\u00e9n t\u00e6nkning er f\u00f8rt videre i tegnestuens projekter lige siden, hvor b\u00e5de Bispebjerg Hospital og det nye Sct. Hans Retspsychiatrie<\/a> er tegnet og opf\u00f8rt som horisontale byggerier, der forholder sig til landskabet.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Plan
Plan der SDU<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Nye kr\u00e6fter til tegnestuen<\/h3>\n\n\n\n

Knud Holscher, der kom fra Arne Jacobsens tegnestue, ops\u00f8gte i slutningen af 60\u2019erne Krohn & Hartvig Rasmussen. Han ville deltage i konkurrencen om Odense Universitet og indgik en aftale om at blive partner, s\u00e5fremt han vandt \u2013 og det gjorde han s\u00e5 i 1966. Fra Arne Jacobsens tegnestue trak Knud Holscher ogs\u00e5 Svend Axelsson med til sit nye firma til at hj\u00e6lpe med at strukturere de unge arkitekter, der tegnede p\u00e5 Odense Universitet.<\/p>\n\n\n\n

Det strukturalistiske konkurrenceforslag til universitetet, hvor bygningsstrukturen flyttede sig, n\u00e5r den m\u00f8dte modstand, og p\u00e5 den m\u00e5de v\u00e6vede sig ind i landskabet, har v\u00e6ret en signatur for tegnestuen lige siden. Nyere projekter, som byggeriet ved Universit\u00e4tsklinik Haukeland<\/a>, bygger ogs\u00e5 p\u00e5 princippet om at bevare forbindelsen til terr\u00e6net.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Technikerdorf\"
Technikerdorf<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

En tegnestue i v\u00e6kst<\/h3>\n\n\n\n

Fra Arne Jacobsen kom ogs\u00e5 Erik S\u00f8rensen og Jesper Lund til Krohn & Hartvig Rasmussens tegnestue i starten af 70\u2019erne. P\u00e5 det tidspunkt var tegnestuen Nordeuropas st\u00f8rste med hele 250 ansatte. Fra lejlighederne i Langebjerg tegnede og realiserede tegnestuen Teknikerbyen i Virum, som de selv flyttede til efterf\u00f8lgende. Det store bygningskompleks rummede ud over arkitektfirmaet ogs\u00e5 ingeni\u00f8rer- og entrepren\u00f8rfirmaer tilsammen med en stor dynamisk struktur m\u00e5lrettet byggeopgaver. Der blev tilmed etableret egen busrute og b\u00f8rnehave. Teknikerbyen var at sammenligne med en stor arbejdende organisme.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"SDU-Gespr\u00e4ch
SDU-Gespr\u00e4ch im Hausflur<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Fleksibilitet p\u00e5 tegnestuen<\/h3>\n\n\n\n

Med Knud Holschers tiltr\u00e6delse som partner opstod n\u00e6rmest en tredje tegnestue hos Krohn & Hartvig Rasmussen. Holscher knyttede Sven Axelsson og Erik S\u00f8rensen til det n\u00e6re samarbejde ikke mindst i forbindelse med realiseringen af Odense Universitet. Med Jesper Lund som sin h\u00f8jre h\u00e5nd arbejdede Knud Holscher sidel\u00f8bende med designprojekter i en s\u00e6rlig underafdeling.<\/p>\n\n\n\n

Teknikerbyens store \u00e5bne arealer skabte de bedste betingelser for at etablere st\u00f8rre og mindre underdelinger i den store tegnestue. En fleksibilitet der skulle vise sig at bidrage til tegnestuens organisation fremover. <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Schwimmbad
Schwimmbad von Lyngby<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Erfahrung in neuen Segmenten<\/h3>\n\n\n\n

I 70\u2019erne startede en helt ny epoke med sports- og sv\u00f8mmehaller, hvor Krohn & Hartvig Rasmussen i perioden tegnede Lyngby Sv\u00f8mmehal, Herlev Sk\u00f8jtehal og Farum Sv\u00f8mmehal med hhv. Knud Holscher, Svend Axelsson samt den nytilkommende Ove Neumann i front. Projekterne var karakteriseret ved postmoderne tendenser, og tagkonstruktionerne blev en af de store bes\u00e6ttelser senere videref\u00f8rt i projekter som Forum Horsens<\/a> von 2002-2004 und Helleren School in Bergen von 2007. Hier werden die gro\u00dfen D\u00e4cher aufgeklappt, um alle Funktionen der darunter liegenden R\u00e4ume zu vereinen. Seitdem hat das Unternehmen seine Kompetenzen in folgenden Bereichen weiter ausgebaut Kulturbauten<\/a> og st\u00e5r i dag bag flere projekter i b\u00e5de ind- og udland.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Schwimmbad
Schwimmbad Farum<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Partner verabschieden sich<\/h3>\n\n\n\n

Igennem 70\u2019erne tog tegnestuen afsked med de grundl\u00e6ggende partnere. Udover Gunnar Krohn og Eigil Hartvig Rasmussen stoppede ogs\u00e5 John Ryde, Paul Berg og Bent Nielsen.<\/p>\n\n\n\n

Knud Holscher havde stadf\u00e6stet sin egen afdeling med Svend Axelsson og Erik S\u00f8rensen som ledende samarbejdspartner. Gunnar Gundersens afdeling videref\u00f8rte prim\u00e6rt arven fra tiden f\u00f8r med opf\u00f8lgninger p\u00e5 Gunner Krohn og Eigil Hartvig Rasmussens projekter.<\/p>\n\n\n\n

Med udgangen af 70'erne bestod Knud Holschers afdeling af f\u00e6rre hovedsageligt yngre arkitekter og blev i det daglige betragtet som tegnestuens innovative del. Dagligdagen var her pr\u00e6get af alvor og ro til forskel fra Gunnar Gundersens afdeling, der hovedsagelig bestod af gennemg\u00e5ende medarbejdere, som havde v\u00e6ret p\u00e5 tegnestuen i 15-20 \u00e5r og optr\u00e5dte langt mere l\u00f8sslupne. <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Fassade
Fassade des K\u00f6niglichen Theaters<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Krise in der Architekturbranche<\/h3>\n\n\n\n

Det var dyb krise i arkitektbranchen ved udgangen af 70\u2019erne, og tegnestuen var ogs\u00e5 reduceret til blot 40-50 medarbejdere. I begyndelsen af 70'erne havde det v\u00e6ret arbejdstagers marked, hvor man som ansat stort set kunne g\u00f8re, hvad man ville, uden at det resulterede i en fyring, men det \u00e6ndrede sig radikalt med udgangen af 70'erne, hvor rigtig mange yngre arkitekter var arbejdsl\u00f8se. Knud Holscher ansatte dog i 1979 Jan S\u00f8ndergaard, som blev rekrutteret direkte efter sin afgang p\u00e5 Die K\u00f6nigliche Akademie der K\u00fcnste Schule f\u00fcr Architektur<\/a>. Svend Axelsson indtr\u00e6der efterf\u00f8lgende som partner i arkitektfirmaet og Knud Holscher og Sven Axelsson formaliserede et t\u00e6t partnerskab.   <\/p>\n\n\n\n

Trods de flotte resultater i slutningen af 70'erne, hvor Tegnestuen vandt flere \u00e5bne konkurrencer, heriblandt Det Ny Kongelige Theater og Den Ny R\u00e5dhusplads i K\u00f8benhavn, resulterede projekterne p\u00e5 det tidspunkt ikke i realiseringer. Konkurrenceforslaget om det Det Kongelige resulterede dog senere i en gro\u00dfe Erweiterung der Alten B\u00fchne.<\/a> <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Fassade des K\u00f6niglichen Theaters<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Nationalmuseum Bahrain<\/h3>\n\n\n\n

P\u00e5 grund af krisen var der ikke mange st\u00f8rre opgaver p\u00e5 tegnestuen i starten af 80'erne. De forudg\u00e5ende samarbejder op gennem 70'erne med ingeni\u00f8rfirmaet Cowi resulterede imidlertid i samarbejdet om udformningen af Nationalmuseum Bahrain<\/a> - et nyt stort pr\u00e6stigeprojekt i Mellem\u00f8sten.<\/p>\n\n\n\n

Projektet havde Knud Holschers store fokus, og han placerede den nyankommne Jan S\u00f8ndergaard som skitserende udvikler i front af projektet.<\/p>\n\n\n\n

Under detailprojekteringen blev en st\u00f8rre skare nye medarbejdere ansat, heriblandt Kaj Terkelsen. Projektet blev realiseret og \u00e5bnede for offentligheden i 1985. Samme \u00e5r vandt tegnestuen den store \u00e5bne konkurrence om Danmarks nye Nationalstadion i Br\u00f8ndby. Projektet bliver til i et t\u00e6t samarbejde imellem Svend Axelsson og Jan S\u00f8ndergaard, men led imidlertid samme sk\u00e6bne som tidligere - den store smukke arena realiseres ikke. <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Schwimmbad
Schwimmbad K\u00f8ge<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Postmodernistische Ans\u00e4tze<\/h3>\n\n\n\n

I den sidste halvdel af 80'erne er tegnestuens arbejde inspireret af postmodernistiske str\u00f8mninger.<\/p>\n\n\n\n

Jan S\u00f8ndergaard i sit arbejde med hoveds\u00e6det til Unicon Beton i Roskilde, Svend Axelsson og Jan S\u00f8ndergaard med Oslo Plads 1, Svend Axelsson med udbygningen af Br\u00fcel & Kj\u00e6r i N\u00e6rum samt bebyggelsen J\u00e6gersborg Alle i Gentofte, Ove Neumann med boligbebyggelsen Springbanen i Gentofte, Schwimmbad K\u00f8ge<\/a> og Brundlandscentret i Toftlund. Gunner Gundersen med det store hoveds\u00e6de til Brdr. Hartmann i Lyngby.<\/p>\n\n\n\n

Ved udgangen af 80'erne var der igen f\u00e5 opgaver p\u00e5 tegnestuen, der derfor stod i en dybt alvorlig situation. Samtidig blev dette lavpunkt begyndelsen p\u00e5 en ny historie.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"\"
Schwimmbad K\u00f8ge<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Nye kulturer p\u00e5 tegnestuen<\/h3>\n\n\n\n

I 1988 indtr\u00e5dte Jan S\u00f8ndergaard, Erik S\u00f8rensen, Jesper Lund, Ove Neumann og Kaj Terkelsen samt den nytilkomne Kurt Schou som partnere. Sammen med Gunnar Gundersen, Knud Holscher og Svend Axelsson var tegnestuen nu drevet af ni partnere og skiftede navn til KHR AS. Der opstod med de nye partnere flere nye kulturer, som resulterede i at tegnestuen spaltede sig i yderligere flere underafdelinger. Internt var der talrige sp\u00e6ndinger mellem afdelingerne, men udadtil var der tale om \u00e9n samlet tegnestue.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Fassade
Fassade des d\u00e4nischen Pavillons<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Der d\u00e4nische Pavillon in Sevilla<\/h3>\n\n\n\n

1989 wurde Knud Holscher zur Teilnahme an einem Wettbewerb f\u00fcr die Gestaltung von Der d\u00e4nische Pavillon auf der Weltausstellung 92<\/a> i Sevilla. Holscher var imidlertid st\u00e6rkt involveret i at udvikle sit eget design p\u00e5 tegnestuen og overdrog derfor opgaven til Jan S\u00f8ndergaard.<\/p>\n\n\n\n

Det blev starten p\u00e5 en mindre afdeling opbygget af Jan S\u00f8ndergaard. Jan S\u00f8ndergaard havde fra begyndelsen fokus p\u00e5 arkitektur som et gesamtkunstwerk. Det blev dengang og efterf\u00f8lgende en signatur, der kom til udtryk som en minimalistisk nyfortolkning af tegnestuens DNA, ikke mindst med inspiration fra Odense Universitet. En t\u00e6nkning, der efterf\u00f8lgende kom til at forme flere af tegnestuens centrale medarbejdere og ikke mindst tegnestuens ikoniserede bygningsv\u00e6rker.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Der
Der d\u00e4nische Pavillon Sevilla - Fracht<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Tektonik und Architektur in ihrer Gesamtheit<\/h3>\n\n\n\n

Pavillionen til Verdensudstillingen blev til gennem et intensivt arbejde over to \u00e5r. Alt blev tegnet og skabt i enkeltdele, der blev sejlet til for at begr\u00e6nse energiforbruget, og f\u00f8rst samlet i Sevilla op mod \u00e5bningen af Expo 92. <\/p>\n\n\n\n

Sevilla Pavillon var t\u00e6nkt som et skulpturelt og unikt tektonisk arkitektonisk gesamtkunstwerk. Projektet blev bem\u00e6rket og fik stor international anerkendelse for det holistiske arbejdet med at t\u00e6nke teknonik og arkitektur sammen som et hele og for at skabe en b\u00e6redygtig udstillingsbygning uden energiforbrug. Byggeriet blev et levende bevis p\u00e5, at den danske arkitektur udsprang fra en evne til at optimere og sk\u00e6rpe bygningskunsten.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"CPH
CPH Flughafen Finger B<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

En ny \u00e6ra<\/h3>\n\n\n\n

Ved indgangen til 90'erne var det generelle billede p\u00e5 tegnestuen en stor mangel p\u00e5 opgaver. Det fik Erik S\u00f8rensen og Jesper Lund, sammen med de gamle partnere, til at fokuserede p\u00e5 at opdrive nye opgaver indenfor infrastruktur. Erfaringerne p\u00e5 omr\u00e5det havde tegnestuen, der med Knud Holscher og Erik S\u00f8rensen i front havde tegnet og opf\u00f8rt b\u00e5de K\u00f8benhavns Lufthavns kontorbygning og Finger B<\/a> i 1986 samt Indenrigsg\u00e5rden 1998.<\/p>\n\n\n\n

Det resulterede i en succesfuld fornyelse af arbejdsomr\u00e5der med vejf\u00f8ringer og broanl\u00e6g p\u00e5 begge sider af Sundet i forbindelse med den nye \u00d8resundsbro. Det satte en ny \u00e6ra i gang, hvor tegnestuen forsatte med at kaste sig ind i kampen om opgaver i K\u00f8benhavns Lufthavn, der var under ekspansion.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Arlanda-Fassade\"
Arlanda-Fassade<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Von der Krise zu einer neuen Signatur<\/h3>\n\n\n\n

Svend Axelsson form\u00e5ede at overtale lufthavnsledelsen til, at KHR AS afholdt indbyrdes konkurrencer p\u00e5 tegnestuen, hvor fem hold tegnede mod hinanden om udviklingen af lufthavnen. Med Erik S\u00f8rensen i front tegnede og opf\u00f8rte tegnestuen parkeringshuset ved udenrigsterminalen i 1990-1991, der blev forl\u00f8beren for en r\u00e6kke efterf\u00f8lgende parkeringsbygninger.<\/p>\n\n\n\n

Efter en dyb krisetid blev infrastruktur pludselig en ny signatur for tegnestuen. Siden da har tegnestuen st\u00e5et bag projekter som Finger D<\/a> in den Jahren 1996-1999 und Sicherheitskontrolle<\/a> fra 2007 i K\u00f8benhavns Lufthavn samt udbygningen Pir F am Flughafen Arlanda<\/a> aus dem Jahr 2008 unter der Leitung von Jesper Lund, und nicht zuletzt das sp\u00e4tere K\u00f8benhavns Metro.<\/a><\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Pihl
Der Sitz von Pihl & S\u00f8n<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Bruch mit der Postmoderne<\/h3>\n\n\n\n

Indgangen til 90'erne karakteriserede et brud med postmodernismen og en tilbagevenden til tegnestuens oprindelige DNA. Med inspiration fra arbejdet med Sevilla Pavillonen og de mange ophold i Spanien, hvor nymodernismen fik sit gennembrud i starten af 90'erne, tegnede Jan S\u00f8ndergaard i perioden 1991 til - 94 det nye hoveds\u00e6de for entrepren\u00f8rfirmaet Pihl & Sohn<\/a> in Lyngby. Die letzte Phase von drei Erweiterungen wurde 2007 eingeweiht.<\/p>\n\n\n\n

Den relativt nyankomne Henrik Danielsen kom til i forl\u00f8bet, og det blev begyndelsen p\u00e5 et unikt samarbejde, der baserede sig p\u00e5, at den arkitektoniske id\u00e9 i forening med praktikken og processens realitet skulle bringes sammen med henblik p\u00e5 at pr\u00e6stere p\u00e5 h\u00f8jeste niveau.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Istak
Istak von au\u00dfen gesehen<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Samarbejde f\u00f8rer til nye projekter<\/h3>\n\n\n\n

Alt p\u00e5 Pihl & S\u00f8n var tegnet unikt ind i projektet i sp\u00e6ndet fra helhed til detalje, fra landskab over bygningsdele til mindste inventar. Byggeriet var teknologisk inspireret af Sevilla projektet og var s\u00e5ledes den f\u00f8rste administrationsbygning baseret p\u00e5 passiv solopvarmning og naturlig ventilation.<\/p>\n\n\n\n

Det igangv\u00e6rende samarbejde med Pihl & S\u00f8n resulterede i at Jan S\u00f8ndergaard fik overdraget opgaven at tegne et nyt hoveds\u00e6de for Istak, Pihl & S\u00f8ns datterselskab i Reykjavik. Projektet blev realiseret i samarbejde med Henrik Danielsen. Projektet opn\u00e5ede ved sin indvielse i 2001 stor national anerkendelse. <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Fassade
Fassade des Hauptsitzes von Pihl & S\u00f8n<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Wahrzeichen, denkmalgesch\u00fctztes Geb\u00e4ude<\/h3>\n\n\n\n

Pihl & S\u00f8n byggeriet blev toneangivende og genindf\u00f8rte modernismen i Danmark, men i en enklere og minimalistisk version - minimalismen. De store vinduespartier \u00e5bner for varierende sanselige oplevelser over dagen. Projektet trak p\u00e5 flere af tegnestuens tidligere signaturer, hvor den klart definerede form opl\u00f8ses igen og igen for at blive oplevet som en helhed af sammensatte afvekslende rumlige intimiteter i et samspil mellem bygning og landskabet. Bygningsv\u00e6rket fremstod, med sine godt 7.000 m2, som et arkitektonisk hele og fik i 2015 Slots- og Kulturstyrelsens anerkendelsen af et enest\u00e5ende bygningskulturelt gesamtkunstwerk og er p\u00e5 den baggrund erkl\u00e6ret totalfredet for eftertiden.  <\/p>\n\n\n\n

I midten af 90'erne tr\u00e5dte Knud Holscher, Ove Neumann og Gunnar Gundersen ud af KHRAS, og Nille Juul-S\u00f8rensen blev ny partner.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Pihl
Pihl und Sohn<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

En s\u00e6rlig signatur  <\/h3>\n\n\n\n

Sevilla var starten, men Pihl & S\u00f8n dannede det egentlige grundlag for det videre arbejde i Jan S\u00f8ndergaards afdeling p\u00e5 tegnestuen med vekslende tilknyttede medarbejdere, der bidrog til den s\u00e6rlige signatur.<\/p>\n\n\n\n

Efter Pihl & S\u00f8n tegnede Jan S\u00f8ndergaard udbygningen til den Danske Ambassade i Moskva, indviet i 1997. Projektet blev realiseret i et samarbejde med Henrik Danielsen, der nu var fast betroet medarbejder i den lille afdeling.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Empfang
Empfang in der B&O-Zentrale<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Verst\u00e4rkte Zusammenarbeit im kommerziellen Bereich<\/h3>\n\n\n\n

Afdelingen blev under projekteringen udvidet med den unge nyankommne arkitekt Mikkel Beedholm. Jan S\u00f8ndergaard tegnede efterf\u00f8lgende det nye Hoveds\u00e6de for Bang & Olufsen<\/a>. Projektet blev realiseret i samarbejde med Henrik Danielsen og Mikkel Beedholm og blev indviet i 1997. <\/p>\n\n\n\n

I lighed med de foreg\u00e5ende projekter fra den lille afdeling, resulterede sammens\u00e6tningen af gruppens kompetencer i h\u00f8j arkitektonisk kvalitet og et fokus p\u00e5 projekternes realisering ud fra aftalt byggesum. Projektets succes resulterede i et udvidet samarbejde med Bang & Olufsen. I f\u00f8rste omgang udviklingen af et nyt Weltweites Ladenkonzept,<\/a> der resulterede i udformningen af 32 butikker globalt med Mikkel Beedholm i front. Interi\u00f8r og inventar var skabt til at fremme den emotionelle interaktion med de udstillede produkter.<\/p>\n\n\n\n

Samarbejdet med Bang & Olufsen forsatte med udformningen og realiseringen af det ny produktionsanl\u00e6g Medicon<\/a> in Struer. Das Projekt wurde in Zusammenarbeit mit Henrik Danielsen im Jahr 2001 realisiert. <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Istak
Istak von au\u00dfen gesehen<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

B\u00e6redygtig arkitektur med godt indeklima<\/h3>\n\n\n\n

Kennzeichnend f\u00fcr alle Projekte dieser Zeit ist, dass sie Architektur und Tektonik zu einem Ganzen vereinen. b\u00e6redygtigt<\/a> hele. Sevilla Pavillonens simple k\u00f8leteknik udformet som integreret fortr\u00e6ngning- og konstruktionstermik, Pihl & S\u00f8ns termiske indeklima via naturlig ventilation i kombination med passiv solvarme, Bang & Olufsens videreudvikling af principperne til en hybridl\u00f8sning og Istak, som en kombination af de tidligere modeller i en sommer- og vinterudformning.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Kopenhagen-Metro-InselnBrygge-Wartezimmer\"
Kopenhagen-Metro-InselnBrygge-Wartezimmer<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

H\u00f6hepunkt beim Bau von Infrastrukturen<\/h3>\n\n\n\n

I 2002 skiftede KHR AS navn til det i dag kendte KHR Architecture, og Svend Axelsson, Nille Juul-S\u00f8rensen og Erik S\u00f8rensen stoppede i den periode p\u00e5 tegnestuen. I 2003 tr\u00e5dte Jacob Br\u00f8ndsted til som partner sammen med Anja Rovlung og Mikkel Beedholm, der siden sin tiltr\u00e6delse i 1993 havde v\u00e6ret en del af Jan S\u00f8ndergaard og Henrik Richter Danielsens afdeling.<\/p>\n\n\n\n

Igennem 00\u2019erne kulminerede tegnestuens tidligere erfaringer med infrastruktur med opf\u00f8relsen af Metro Kopenhagen<\/a>. Et stort hold fra KHR Architecture tegnede og udviklede pladser og rum i byen, der sammenstillede landskabsrum og tektonik i forbindelse med byggeriet. Det store fokus var p\u00e5 dagslyset, hvor ovenlys bidrager til at skabe forbindelse mellem de to verdener over og under jorden og er medvirkende til at skabe en sikker og tryg rejse for passagererne. <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Bahnhof
Bahnhof \u00d8sterport<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Renovierung mit R\u00fccksicht auf die Urspr\u00fcnge der Architektur<\/h3>\n\n\n\n

Tegnestuen designede ogs\u00e5 Ballehvileren<\/a> und Metrouret<\/a>, der kan findes p\u00e5 de K\u00f8benhavnske metrostationer.<\/p>\n\n\n\n

Mit den beiden gro\u00dfen U-Bahn-Stationen hat KHR Architecture seine Kompetenzen im Bereich des Infrastrukturbaus weiter ausgebaut, Malm\u00f8 Nedre<\/a> und Dreieck<\/a> i Malm\u00f8 samt den gennemgribende renovering af \u00d8sterport Station<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\u00d8sterport station er fredet, og renoveringen foregik derfor med respekt for det arkitektonisk ophav, men ogs\u00e5 med fokus p\u00e5 de moderne bygningskrav. Anvendelse af materiale i lighed med de orginale har derfor v\u00e6ret v\u00e6sentligt for at bevare integriteten. Renoveringen og arkitektarbejdet blev udf\u00f8rt i samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Heilig-Kreuz-Kirche
Heilig-Kreuz-Kirche in der Abendd\u00e4mmerung<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Verwendung neuer Materialien mit Transparenz<\/h3>\n\n\n\n

Med inspiration fra Sevilla Pavillons succesfulde anvendelse af glasfiber under udformningen af de store sejl tegnede Jan S\u00f8ndergaard Heilig-Kreuz-Kirche<\/a> in Jyllinge. Die Idee war, die transparenten Eigenschaften von Glasfasern f\u00fcr die Gestaltung des spirituellen Kirchenraums zu nutzen.<\/p>\n\n\n\n

Enkelt forklaret; det guddommelige skulle opst\u00e5 i en kombination af kirkens transparente loft mod himlen og den store lys\u00e5bning, der indrammede udsigten over Roskilde fjord. Rummet skulle forene det himmelske med det jordiske. Kirken blev indviet i 2010 og er blevet det store samlingspunkt for mange kulturelle aktiviteter, ikke mindst koncerter.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Fiberline-Architektur\"
Fiberline-Architektur<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Ein tektonisches Ganzes<\/h3>\n\n\n\n

Det t\u00e6tte samarbejde med glasfiberproducenten resulterede i \u00f8nsket om udformningen af en ny fabrik til Fiberline<\/a> i Middelfart, realiseret af Jan S\u00f8ndergaard i samarbejde med Henrik Danielsen.<\/p>\n\n\n\n

I lighed med de tidligere projekter var teknologi og arkitektur indt\u00e6nkt som et tektonisk hele. Modsat vertikale r\u00f8rgennembrydninger, som man normalt forbinder med fabriksbyggeri, var alle n\u00f8dvendige installatione integreret i ovenlysenes solafsk\u00e6rmede flader mod syd.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Utterslev
Utterslev Schule von au\u00dfen<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Et laboratorium for nyt\u00e6nkende uddannelsesbyggeri<\/h3>\n\n\n\n

Tegnestuen fungerede som en form for laboratorie igennem 00\u2019erne. Jacob Br\u00f8ndsted ledte efter nye m\u00e5der at t\u00e6nke folkeskoler p\u00e5, og det startede en ny \u00e6ra ned fokus p\u00e5 Lehrgeb\u00e4ude<\/a> f\u00fcr das Designstudio. Utterslev Schule<\/a>, tegnet og opf\u00f8rt fra 2000-2003, blev det fornemmeste eksempel p\u00e5 denne nyt\u00e6nkning i perioden. Med skolens struktur og opbygning blev skole og fritid samment\u00e6nkt, ligesom de traditionelle fagomr\u00e5der blev nedbrudt.<\/p>\n\n\n\n

Det var ogs\u00e5 i nullerne - i 2006 - at KHR Architecture flyttede ud i sine nuv\u00e6rende lokaler i Kanonb\u00e5dsskurene p\u00e5 Holmen.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"\u00d8restad
\u00d8restad Schule _ Fenster<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Zusammenarbeit im Bildungsbereich<\/h3>\n\n\n\n

I slutningen af 00\u2019erne stoppede hhv. Jesper Lund<\/a>, Kurt Schou og Kaj Terkelsen som partnere, og i stedet tr\u00e5dte Henrik Danielsen til partnergruppen best\u00e5ende af; Jan S\u00f8ndergaard, Mikkel Beedholm, Anja Rovlung og Jakob Br\u00f8ndsted.<\/p>\n\n\n\n

Jacob Br\u00f8ndsted og Mikkel Beedholm tegnede sammen p\u00e5 den internationalt anerkendte \u00d8restad Schule<\/a>, der med afs\u00e6t i b\u00f8rnenes perspektiv skulle skabe de bedste rammer for b\u00e5de leg, l\u00e6ring og socialisering. KHR har siden st\u00e5et bag KUA<\/a> fra 2010 og indg\u00e5et samarbejder inden for undervisningssektoren med OPP-projekterne (Offentligt Privat Partnerskab) Vildbjerg-Schule<\/a> in Herning und \u00d8rstedskolen<\/a> p\u00e5 Langeland. <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Die
\u00d8restad Schule _ Fenster<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Architektur in einem arktischen Klima<\/h3>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 i udlandet har KHR sat sit pr\u00e6g inden for uddannelses- og kulturbyggeri. Med Gr\u00f6nl\u00e4ndisches Institut f\u00fcr Natur<\/a> als Ausgangspunkt im Jahr 1998 und Hans-Lynge-Schule<\/a> in Nuuk ab 2011 hat das B\u00fcro seine Kompetenzen in der Gestaltung von Architektur f\u00fcr das arktische Klima erweitert, bei der Materialien und Design das Geb\u00e4ude vor Witterungseinfl\u00fcssen sch\u00fctzen und es gleichzeitig in die Landschaft integrieren. <\/p>\n\n\n\n

KHR Architecture har siden fortsat arbejdet i Gr\u00f8nland med bl.a. Nuuk Schule<\/a>, der nu er under opf\u00f8rsel. I front for arbejdet p\u00e5 Gr\u00f8nland er partner Janina Zerbe<\/a>, der siden 2015 har v\u00e6ret en del af KHR. Janina Zerbe er involveret i alle KHRs nyere projekter i Gr\u00f8nland og er fortrolig med den helt s\u00e6rlige natur, der skal tages h\u00f8jde for, n\u00e5r der bygges i et arktisk klima.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Jan
\u00d8restad Schule _ Fenster<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

K\u00fcnstlerische Entwicklungsarbeit<\/h3>\n\n\n\n

I 2019 tr\u00e5dte Jan S\u00f8ndergaard ud af partnerkredsen, men er fortsat tilknyttet som seniorpartner, hvor han kombinerer sin kunstneriske udviklingsvirksomhed som professor p\u00e5 Det Kongelige Akademi med arkitekturforskning i KHR Architecture. Arbejdet inddrager s\u00e5vel Ph.d.-stipendiater og studerende, der bidrager til, at tegnestuen b\u00e5de udfordrer og uvikler den kreative praksis for arkitekturen.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Schule
Schule am Breitschilf<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Forst\u00e6rket international tilstedev\u00e6relse<\/h3>\n\n\n\n

Siden 2013 har ingeni\u00f8ruddannede Lars Kragh v\u00e6ret administrerende direkt\u00f8r hos KHR Architecture, og tegnestuen har siden hans tiltr\u00e6delse haft fokus p\u00e5 at styrke sin tilstedev\u00e6relse i udlandet. Udover projekter i Gr\u00f8nland er tegnestuen ogs\u00e5 indtr\u00e5dt p\u00e5 det tyske marked med Die Schule an der gro\u00dfen L\u00fccke<\/a> - en skole i Berlin til 725 elever, som er under udvikling. Derudover har KHR Architecture styrket tilstedev\u00e6relsen i Norge med bl.a. Amalie Skram Viderg\u00e5ende Skole og AdO Arena i Bergen<\/a> von 2014 und B\u00f8rne- og Ungdomssygehuset i Bergen<\/a>, wo die zweite Phase in K\u00fcrze endet. <\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Nutzerbeteiligung
Nutzerbeteiligung an der Gr\u00e5br\u00f8dre-Schule<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Styrket fokus p\u00e5 b\u00e6redygtighed og innovation <\/h3>\n\n\n\n

KHR er kendt for at lave nyt\u00e6nkende, langtidsholdbar arkitektur, hvor brugere og kontekst er omdrejningspunktet. M\u00e5ske netop p\u00e5 grund af sine mere end 75 \u00e5r i branchen ser KHR potentialet og n\u00f8dvendigheden i at g\u00f8re arkitekturen moden til at tage skridtet ud i fremtiden. Arven af projekter i ind- og udland, der stadig i dag st\u00e5r smukke og funktionelle, er det bedste visitkort.<\/p>\n\n\n\n

Samtidig har organisationen med Frederik Agdrup f\u00e5et et systematisk fokus p\u00e5 b\u00e6redygtighedsdimensionen<\/a> i processer og projekter. Det mest b\u00e6redygtige byggeri er det, der aldrig bygges, og derfor skal arkitekturen v\u00e6re fremsynet.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"KHR
KHR Partner-Leader 2022<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Ny partnerkreds og en forretning p\u00e5 tre ben<\/h3>\n\n\n\n

Efter en rekonstruktion i 2022 blev Peter Nielsen og Torben Juul del af KHR's partnerkreds, og forretningen samtidig fokuseret p\u00e5 tre hovedomr\u00e5der; den gamle kernekomptence, Gesundheit<\/a> und Lehrgeb\u00e4ude<\/a> f\u00fcr den \u00f6ffentlichen Sektor, Geh\u00e4use<\/a>- und Gewerbearchitektur<\/a> i privat og alment regi samt det relativt nye forretningsomr\u00e5de Bauberatung<\/a> mit abgeleiteten Vorteilen wie st\u00e4dtebauliche Arbeit<\/a>, Raumplanung<\/a> und Transformation<\/a>.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"Arx<\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Internationaler Ausblick mit neuem Schweizer Investor<\/h3>\n\n\n\n

Im Jahr 2024 erwarb das Schweizer Maschinenbauunternehmen Arx<\/a> hat sich KHR Architecture angeschlossen, was weitere M\u00f6glichkeiten der internationalen Zusammenarbeit er\u00f6ffnet hat. <\/p>\n\n\n\n

KHR wird als unabh\u00e4ngige Marke mit demselben Management und derselben Gesch\u00e4ftsausrichtung weitergef\u00fchrt, jedoch mit einem verst\u00e4rkten Engagement auf internationalen M\u00e4rkten.<\/p>\n<\/div>\n<\/div>\n\n\n\n

\n
\n
\"KHR
Der Partnerkreis von KHR Architecture<\/figcaption><\/figure>\n<\/div>\n\n\n\n
\n

Gest\u00e4rkte F\u00fchrung und Zukunftssicherheit<\/h3>\n\n\n\n

Som led i en langsigtet v\u00e6kststrategi styrkede KHR Architecture i begyndelsen af 2025 sin ledelse med nye partnere og n\u00f8gleprofiler rekrutteret internt. Arkitekterne Morten N\u00f8hr Frandsen og Kristian Nielsen Kj\u00e6r blev en del af partnerkredsen, mens Trine Christensen tiltr\u00e5dte som Head of Project Management i bygherrer\u00e5dgivningen \u2013 en rolle, der ogs\u00e5 afspejler KHR\u2019s succes med at opbygge en dedikeret afdeling for Bauberatung<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

Den 1. april 2026 tiltr\u00e5dte Mads Reese Bjarrum som administrerende direkt\u00f8r med fokus p\u00e5 at styrke tegnestuens position \u2013 b\u00e5de i Danmark og internationalt som en del af ARX Group.

<\/p>\n<\/div>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

KHR Architecture wurde 1946 von Gunnar Krohn und Eigil Hartvig Rasmussen gegr\u00fcndet, die sich \u00fcber ihre Ehefrauen, die ebenfalls Architekten waren, kennenlernten. Lesen Sie die ganze Geschichte hier.<\/p>","protected":false},"author":2,"featured_media":13399,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_acf_changed":false,"_seopress_titles_title":"KHR Architectures historie - en af Danmarks \u00e6ldste tegnestuer","_seopress_titles_desc":"KHR Architecture blev grundlagt i 1946 af Gunnar Krohn og Eigil Hartvig Rasmussen, der kendte hinanden gennem deres \u00e6gtef\u00e6ller, som ogs\u00e5 var arkitekter. L\u00e6s hele historien her.","_seopress_robots_index":"","_seopress_robots_follow":"","_seopress_robots_imageindex":"","_seopress_robots_snippet":"","_seopress_robots_primary_cat":"","_seopress_robots_breadcrumbs":"","_seopress_robots_freeze_modified_date":"","_seopress_robots_custom_modified_date":"","_seopress_robots_canonical":"","_seopress_social_fb_title":"","_seopress_social_fb_desc":"","_seopress_social_fb_img":"","_seopress_social_fb_img_attachment_id":0,"_seopress_social_fb_img_width":0,"_seopress_social_fb_img_height":0,"_seopress_social_twitter_title":"","_seopress_social_twitter_desc":"","_seopress_social_twitter_img":"","_seopress_social_twitter_img_attachment_id":0,"_seopress_social_twitter_img_width":0,"_seopress_social_twitter_img_height":0,"_seopress_redirections_value":"","_seopress_redirections_enabled":"","_seopress_redirections_enabled_regex":"","_seopress_redirections_logged_status":"both","_seopress_redirections_param":"","_seopress_redirections_type":301,"_seopress_analysis_target_kw":"","_seopress_news_disabled":"","_seopress_video_disabled":"","_seopress_video":[],"_seopress_pro_schemas_manual":[],"_seopress_pro_rich_snippets_disable_all":"","_seopress_pro_rich_snippets_disable":[],"_seopress_pro_schemas":[],"footnotes":""},"class_list":["post-13426","page","type-page","status-publish","has-post-thumbnail","hentry"],"acf":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/khr.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/13426","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/khr.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/khr.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/khr.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/users\/2"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/khr.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=13426"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/khr.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/13426\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":22707,"href":"https:\/\/khr.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/13426\/revisions\/22707"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/khr.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/media\/13399"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/khr.dk\/de\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=13426"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}