Stjerne Radio

Kategori
Kultur
Bygherre
Projekt Stjerne Radio
Land
Danmark
By
København
År
2015
Areal
25 m2
Partnere
Rambøll
Ydelse
Arkitektarbejder

Stjerne Radio genopliver modstandsbevægelsen

Under 2. verdenskrig var Stjerne Radio skalkeskjul for danske modstandsfolk. På lørdag den 29. august genåbner den lille radiobutik på Istedgade 31, og Rambøll har været med til at skabe en nøjagtig rekonstruktion af butiksfacaden fra 1943.

Kan du se det for dig? Flammen og Citronen, to af de mest legendariske danske frihedskæmpere under 2. verdenskrig, krummer hemmelighedsfuldt sammen om illegale tryksager i et baglokale i den lille københavnske radiobutik. Sammen med resten af modstandsgruppen Holger Danske og sabotagegruppen BOPA lægger de frygtløse, idealistiske planer, der kan spænde ben for nazi-tyskernes fremmarch.Sådan så den dristige hverdag ud under Danmarks besættelse 1940-45 på Istedgade 31, hvor flere af sabotageorganisationernes mest kendte aktioner blev planlagt. Rammerne bliver nu genskabt i en original og præcis gengivelse af butiksfacaden, der skal rumme et udstillingslokale, hvor skiftende udstillinger er udset til at formidle modstandsbevægelsens historie.

Krævende rekonstruktion
KHR Arkitekter har i tæt samarbejde med rådgivende ingeniør Rambøll ved Søren Peter Kristensen, udstillingsarkitekt Teit Weylandt, 3D-grafiker Søren Buus og Byens Design ved modelbygger Joakim Zacho Weylandt , varetaget rekonstruktionen.

- Udover de stærke følelser omkring den danske modstand er historien om Stjerne Radios genfødsel også interessant set med byggefaglige briller. Sikkerhedsniveauet i udstillingsbygningen skal være på højde med Nationalmuseet. Det kræver blandt andet, at der blev monterer en sikringsrude på et ton, hvilket bliver en af de største af sin slags på dansk jord, endvidere har det været udfordrende at genskabe den oprindelige facade samtidig med at de høje sikkerhedskrav og nutidig bygningsreglement skulle opfyldes.

Det tekniske hold bag genopførelsen har haft svære betingelser. Kun otte kornede fotografier af butikken og nogle upræcise gamle tegninger af butiksfacaden danner baggrund for rekonstruktionen. De er sat i en digital kontekst og ved hjælp af digitale værktøjer har man kunnet skabe en facade, som er nøjagtig lig den, der stod under 2. verdenskrig.

Projekter er blevet til i et samarbejde med Danske Veteraner, Frihedsmuseets Venner, 4. Maj-initiativet og Vesterbro Lokaludvalg. Projektet er realiseret ved hjælp af støtte fra A.P. Møller Fonden.