St. Olavs Hospital/1902 Bygget

Kategori
Sundhed
Bygherre
Helsebygg Midt-Norge
Land
Norge
By
Trondhjem
År
2008
Areal
6 200 m2
Anlægssum
120 mio Nkr.
Awards
Årets byggeri i Norge 2008

1902-bygget er det oprindelige sygehus på Øya. Efter en gennemgribende renovering lever bygningen videre som en del af det moderne universitetshospital i Trondhjem. Den gennemrestaurerede bygning rummer blandt andet klinik for fysio- og ergoterapi, arbejdsmedicinsk afdeling, arbejdsmiljøsektionen, kontorer og møderum.

Den smukke gamle statelige bygning er blevet renoveret fra kælder til loft. Vægge er fjernet, vinduer skiftet og rum åbnet op. Derudover er alle tekniske anlæg erstattet med nye og moderne anlæg. Den vellykkede restaurering fik byggebranchen i Norge til at tildele byggeriet prisen som årets bygning i Norge 2008. Restaureringen er udført af Trondhjemslagets arkitekter, der består af Studio 4 arkitekter, KHR arkitekter og Per Knudsen Arkitektkontor.