Oversigt

Et fredeligt åndehul midt i skovens dybe stille ro. Det er visionen bag Skovgården i Herlev, tegnet af KHR Architecture. Skovgården rummer 24 lejligheder til folk med varige psykiske og fysiske handicaps.

Fakta
By
Herlev
Land
Danmark
Bygherre
Region Hovedstaden
År
2007
Areal
1650 ㎡
Finansiering
DKK 24,8 M

Skovens lys

Indenfor i lejligheden er skoven det første, man ser. Lyset filtrerer ned gennem trækronerne og giver lejlighederne en særlig stemning. En skrånende tagflade sørger for at zoneinddele lejlighederne, så opholds arealer har en lavere og mere intim loftshøjde end de arealer, hvor man bevæger sig. Lejlighederne rummer soveværelse, stue og eget badeværelse med toilet. Fra stuen leder en glasdør ud i skoven til en privat terrasse, hvor man kan invitere gæster ud og kigge på skovens liv.

Trelænget gård

I en lysning i Byskoven ligger Skovgården. En trelænget gård med flotte mørkebrune mursten, som harmonerer smukt med bøge- og egetræerne omkring. Skovgården rummer 24 lejligheder, som er organiseret omkring tre boenheder. Boenhederne har hver deres fælleskøkken med spise- og opholdszoner, hvor ovenlys sørger for et flot lysindfald. Lejlighederne er placeret forskudt, så hver enkelt lejlighed har sin egen private indgang. Fra fællesarealerne er der adgang ud til det fælles gårdrum, hvor beboerne kan mødes og grille eller bare hænge ud en stille sommerdag.

“Visionen er at skabe et fredeligt åndehul i skoven, hvor der både er plads til privatliv og fællesaktiviteter for beboerne”

Mikkel Beedholm, Arkitekt og Partner, KHR Architecture
Kontakt 

 

Udforsk

Gråbrødre Skole er et arkitektonisk transformationsprojekt, hvor den gamle skole i Roskilde omdannes til 4500 m2 lejeboliger. KHR's...

I Birkerød, 1/2 times kørsel nord for København, etableres 58 nye boliger i ét og to plan med...

Ved at udvikle projekter, der blander erhverv med kultur eller bolig, har KHR hjulpet Lidl med analyser og...