Flintholm Station

Kategori
Infrastruktur
Bygherre
Banestyrelsen/DSB
Land
Danmark
By
København
År
2004
Anlægssum
290 mio kr.

Stationen fremstår som tre stationer samlet i én under et stort glastag, der fungerer som image- og pejlemærke for stationen.

 

En af Danmarks største stationer

Flintholm Station er en fælles station for Metro, Banestyrelsen og DSB S-tog. KHR har dannet et joint venture med DSB arkitekter om at tegne stationen, stationsområderne og broerne. Flintholm Station har en kapacitet på 60.000 passagerer og er en af de største stationer i Danmark. Den ny kombinerede station har en meget høj kvalitet med sikre og synlige passager. Flowet er sikret ved at lade afstanden mellem de forskellige trafikale systemer: bus, tog og metro være så kort som overhovedet muligt.

 

Tre i én

Den bærende idé med udformningen har været at samle de tre stationer i én, så passagererne kun refererer til én station. Et meget stort glastag dækker alle tre stationer og fungerer som image- og pejlemærke for stationen. Under glastaget er de forskellige faciliteter placeret afhængig af systemet. Designet er skabt på en sådan måde, at hver af de tre klienter har rum til at udfolde sin individuelle identitet samtidig med, at stationen fremstår som en samlet harmonisk helhed. Stationen ligger i en park og de eksisterende broer i området er blevet renoveret for at sikre et ensartet udtryk.