Oversigt

Billund Lufthavn blev i 2002 udbygget med en ny passagerterminal tegnet af KHR. Den nye terminal på 40.000 m² kan årligt ekspedere 3,5 mio. passagerer. Forholdet til landskabet er bevaret, så det naturelige terræn udnyttes i mødet mellem bygning og land- og airside.

Fakta
By
Billund
Land
Danmark
Bygherre
Billund Lufthavn
Areal
45000 ㎡
Finansiering
DKK 380 M

Hedelandskab og flyvemaskiner

Under den nye terminals tag er der åbent udsyn over både terminalen, det danske hedelandskab mod nord og fly til fjerne destinationer mod syd. Ved udbygningen frigøres den tidligere passagerterminal til de stigende aktiviteter på luftfragtområdet. Terminalbygningen og forpladsen til flyparkering er placeret nord for den nuværende start- og landingsbane. Nye rulleveje blev etableret mellem forpladsen og start- og landingsbanen. Nord og vest for terminalbygningen placeres parkeringshus og parkeringsanlæg i terræn.

“Den nye terminal har udsigt til både flytrafik og hedelandskabet. Terminalen er placeret på kanten af en bakkeø, så det naturlige tærren fremhæves.”

Janina Zerbe, Arkitekt og Partner, KHR Architecture

Kontakt

Vestdanmarks internationale lufthavn

Billund Lufthavn oplevede i begyndelsen af det nye årtusinde en mærkbar stigning i passagerantal og internationale flyforbindelser, der løftede lufthavnens forventninger om at blive et fremtidigt omdrejningspunkt for flyruter til alle væsentlige erhvervsknudepunkter i Europa. Med ønske om at sikre sin position som Vestdanmarks internationale lufthavn blev Billund Lufthavn i 2002 udbygget med en ny passagerterminal til fremtidens flyaktiviteter. Den nye passagerterminal, som er tegnet af KHR, er på nye 40.000 m², der årligt kan ekspedere 3,5 millioner passagerer.

Forhold til landskabet

Terminalen er placeret på kanten af en bakkeø, således at det naturlige terræn accentueres og udnyttes i mødet mellem bygning og land- og airside. Bevoksningen i området består af skov, som bevares tæt op af bygningskomplekset samt af hede, krat og levende hegn, der vest for terminalområdet forstærkes og videreføres igennem parkeringsarealerne som del af lufthavnsanlæggets landskabsarkitektur.

Udforsk

KHR Architecture har hjulpet Udviklingsselskabet By & Havn med en bedre brugeroplevelse i P-kælderen på Kronløbsøen. P-kælderen kan...

Østerport station er fredet og repræsenterer dermed noget af det ypperste af dansk bygningskultur. Stationen er tegnet af...

Bergen Fjord er en vigtig kanal i den vestlige del af Norge. Den forbinder den aktive havn i...