AdO Arena & Amalie Skram Videregående Skole

Kategori
Kultur
Undervisning
Bygherre
Bergen Kommune
Land
Norge
By
Bergen
År
2014
Areal
28 000 m2
Anlægssum
1000 mio N.kr.
Bæredygtighed
Klimatilpasset byggeri
Awards
1. præmie

Ny skole og svømmehal på Nygårdstangen i Bergen. Projektet samler skole og svømmehal i en stor bygning.

 

Naturlig forlængelse af omgivelserne

Det har været en afgørende faktor for KHR, at den nye bygning” er i stand til at indskrive sig i området og fremtræde som en naturlig forlængelse af omgivelserne. Igennem funktion, størrelse og placering bliver bygningen et kulturelt knudepunkt for udnyttelse og udvikling af området, og derfor skal bygningen være en del af byen, som vokser op omkring den. Mødet mellem landskabet og det raffinerede bymønster, som omgiver bygningen på terrænet, udtrykkes i bygningens arkitektur. På afstand opleves bygningen som en samlet figur, en stor sten ved vandet, som er slebet og formet af vind og vejr. På nært hold åbner figuren sig med præcise udskæringer, som indgang til bygningen, der er skabt ud fra de bevægelseslinjer, som ligger i byen. Derved fremstår ”stenen” som et kendetegn og varemærke for byen og samtidig et ly eller helle i en sammensat og vindomsust del af Bergen.

 

En bygning der ældes med omgivelserne

Bygningen er beklædt med metalplader, bl.a. Tombak, der er en kobberlegering, som bruges til både facade og tag. Tombak har en mørk brun/gylden farve, som intensiveres over tid, når materialet patinerer. Metalpladerne på facaden er indfarvet i grønlige og blålige nuancer, som giver et farvespil på facaden, som gør bygningen interessant og giver den et venligt udtryk, der binder skole og svømmehal sammen. Det sammenhængende ydre er ligeledes ført ind i bygningen, hvor skole og svømmehal integreres i bygningen. De indvendige rum fremstår som lyse og hvide overflader med klare og stærke farver. Herved dannes kontrast imellem bygningens ydre og det ”udhulede” indre. De lyse farver inde i bygningen fører lyset ned gennem ovenlys og sidelys, så bygningens rum er velbelyste på samtlige niveauer. Sammenhængen mellem skole og svømmehal, og den store indre volumen med et areal på ca. 28.000 m2 gør, at bygningen tilbyder mange forskellige indretningsformer. Derved fremstår bygningen som en intelligent og moderne bygning, der åbner op for stor fleksibilitet og hurtigt kan tilpasses fremtidige krav.