Oversigt

Flintholm station fremstår som tre stationer samlet i én under et stort glastag, der fungerer som image- og pejlemærke for stationen. Stationen rummer både bus, tog og metro, og er tegnet af KHR Architecture og DSB Arkitekter.

Fakta
By
København
Land
Danmark
Bygherre
Banestyrelsen/DSB
År
2004
Finansiering
DKK 290 M

Den bærende idé med udformningen har været at samle de tre stationer i én, så passagererne kun refererer til én station.

Et meget stort glastag dækker alle tre stationer og fungerer som image- og pejlemærke for stationen. Under glastaget er de forskellige faciliteter placeret afhængig af systemet. Stationen ligger i en park og de eksisterende broer i området er blevet renoveret for at sikre et ensartet udtryk.

En af Danmarks største stationer

Flintholm Station er en fælles station for Metro, Banestyrelsen og DSB S-tog. KHR har dannet et joint venture med DSB arkitekter om at tegne stationen, stationsområderne og broerne.

Flintholm Station har en kapacitet på 60.000 passagerer og er en af de største stationer i Danmark. Den ny kombinerede station har en meget høj kvalitet med sikre og synlige passager. Flowet er sikret ved at lade afstanden mellem de forskellige trafikale systemer, bus, tog og metro, være så kort som overhovedet muligt.

 

“Designet er skabt på en sådan måde, at både bus, tog og metro har rum til at udfolde sin individuelle identitet samtidig med, at stationen fremstår som en samlet harmonisk helhed. ”

Mikkel Beedholm, Arkitekt og Partner, KHR Architecture
Kontakt

Udforsk

KHR Architecture har hjulpet Udviklingsselskabet By & Havn med en bedre brugeroplevelse i P-kælderen på Kronløbsøen. P-kælderen kan...

Finger B i Københavns Lufthavn er en del af den omfattende fornyelse, der er et led i Københavns...

Malmø Central Station er en af ​​tre stationer, der binder Citytunnelen i Malmø sammen. Med Malmø City Tunnel...