Kom i praktik hos KHR Arkitekter

03.12.2015

Interesserer du dig for arkitekturformidling? Så kom i praktik hos KHR Arkitekter

Hvornår: Feb. 2016 - juli 2016

Hvad: Praktikforløb m. fokus på arkitekturformidling

Hvor: KHR Arkitekter, Kanonbådsskurene på Holmen

Kontakt: For spørgsmål skriv til hjs@khr.dk

Ansøgningsfrist: 21. Dec. 2015

Send: Motiveret ansøgning, CV og Portfolio

Send til: hjs@khr.dk med emnet: Praktikansøgning

KHR Arkitekter udvikler sin generelle formidling og branding, herunder en række strategiske publikationer. Vi søger i den forbindelse en praktikant med interesse for arkitekturformidling. Du vil som praktikant få en vigtig rolle da du skal bidrage med at researche, skrive artikler, redigere – både skriftligt og visuelt arbejde, samt assistere i den overordnede koordinering.

Du vil indgå i et mindre team, hvor du og en projektansvarlig arkitekt vil stå for den overordnede produktion. Arbejdet vil give et indgående kendskab til tegnestuen, branchevilkår og adskillige af KHR Arkitekters projekter. Du vil derfor få et godt indblik i fagets mange facetter, samt opnå stor erfaring i hvordan publikationer bliver til. Derudover vil praktikforløbet bestå af en række andre formidlingsopgaver, som giver dig mulighed for en yderligere udvikling og kendskab til tegnestuen.

Det er vigtigt, at du har sans for formidling og er frisk på at arbejde både i skrift, tegning, foto, diagram og layout. I dette praktikforløb vil du få mulighed for at arbejde selvstændigt og få stor indflydelse på projektets udvikling. Du vil selvfølgelig være tilknyttet en praktikansvarlig og dagligt blive støttet i dit arbejde og udvikling.

I vores udvælgelse af praktikant vil vi lægge særlig vægt på at du:

- Udviser engagement og initiativ

- Har gode formidlingsevner

- Er kreativ og idérig

- Har erfaring med at arbejde i Adobe

- Taler og skriver flydende dansk